Kinesiologisk test og afbalancering af dyr
Dyr kan ligesom mennesker reagere på belastninger, forandringer og oplevelser.
Med kinesiologi tager jeg udgangspunkt i dyrets reaktioner og bruger muskeltest til at undersøge, hvilke områder, der kan være relevante at arbejde videre med. Behandlingen foregår nænsomt og med respekt for det enkelte dyrs signaler og grænser.
Gennem muskeltest og forskellige kinesiologiske teknikker, undersøger jeg dyrets reaktioner og bruger dem som vejledning i behandlingen. Det kan bl.a. handle om uro, ændret adfærd, tidligere belastninger eller kropslige reaktioner – fx fra hud, pels eller fordøjelse. På den måde får vi et bredere billede af dyrets trivsel og af, hvor behandlingen kan tage sit udgangspunkt.
Kinesiologi kan støtte dit dyr, hvis det:
- Virker uroligt, stresset eller har svært ved at finde ro
- Har ændret adfærd eller reagerer anderledes end normalt
- Har været igennem sygdom, flytning, traume eller andre belastninger
- Har udfordringer med hud, pels eller fordøjelse
- Reagerer på bestemte typer foder
- Har spændinger, eller andre kropslige reaktioner
- Virker træt, energiforladt eller ude af balance
- På anden måde viser tegn på, at noget påvirker dets trivsel
Behandlingen er blid og foregår altid med respekt for dit dyrs signaler og grænser. Undervejs følger jeg dyrets reaktioner og tilpasser behandlingen, så den foregår i et tempo, hvor dyret kan være med.
Kinesiologi erstatter ikke undersøgelse eller behandling hos dyrlægen, men kan bruges som et stærkt supplement, med fokus på dyrets trivsel, reaktioner og samlede balance.
